17.03.2020

Det er lige nu, at det kan være utroligt anvendeligt at bruge nogle af de digitale hjælpemidler, som der findes derude.

Dine sociale medier, hjemmesider og webshops kan være kilden til, at du ikke mister helt så meget fodfæste som det desværre spås. Vi kommer her med et par tips, tricks og værktøjer, som du med fordel kan udnytte i den situation, vi står i.

 

Udnyt de digitale medier

Du har måske tid til overs lige nu, til at nå nogle af de ting, som du ikke når under normale omstændigheder. Vi har et par gode tips til, hvad du kan gøre for at udnytte situationen bedst muligt.

Dine kunder er i denne tid mere online end de plejer og næsten al kontakt og arbejde foregår mere eller mindre digitalt. Derfor er det vigtigt at skabe trafik og opmærksomhed til dine kanaler, og få øget synlighed til din forretning.

Du kunne med fordel bruge noget af din tid på at...

 

Få styr på din hjemmeside

Trænger din hjemmeside til en gennemgang? Gå den efter i sømmene, og opdatér den med de nyeste informationer, produkter o.l. Sørg også for, at din side er SEO-optimeret, brugervenlig og har en hurtig loadinghastighed. Det skaber bedre resultater og mere trafik.

 

Gør brug af dataanalyse

Benytter du ikke allerede Google Analytics, så er det måske tid til at oprette en konto (Det kan du  gratis gøre her) og tilknytte den til din hjemmeside. Med Googles statistikværktøj kan du trække statistik direkte fra din hjemmeside, og analysere dine brugeres adfærd og kunderejse. Et super godt værktøj til, at blive klogere på dine kunders online færden og hvordan du kan optimere din hjemmeside og digitale markedsføring. 

 

Overvej nye platforme i din digitale markedsføring

Det er måske tid at kigge på andre platforme. Måske har du længe overvejet, at starte en blog - lave en YouTube kanal eller få oprettet den Instagram profil. Nu har du måske tiden til det og måske kan det øge din synlighed online. Så hvorfor ikke? Hvis du gør det, så husk at tænk over, at alle platforme skal vedligeholdes jævnligt. Og jo flere kanaler - jo mere vedligehold.

 

Digitale møder

Det er nu engang det rareste at mødes med rigtige mennesker. Men i disse tider kan det være en udfordring. Så skal du afholde møder, men ønsker I ikke at mødes fysisk så anbefaler vi at bruge Skype, Facetime eller eksempelvis Zoom.

Sidder I på flere lokationer så kan du dele din skærm, med f.eks. Teamviewer eller Join Me.

 

Forhåbentlig kan du bruge disse tips, tricks og værktøjer i den her svære periode og vi håber, at I alle klarer jer godt igennem krisen. Vi glæder os til at mødes på den anden side og give et godt gammeldags håndtryk eller en varm krammer.

Pas på hinanden derude.

  Læs mere aktuelt

Vi skaber også resultater for bl.a.

Cookie og privatlivspolitik

Hos Attityde benytter vi cookies til at få et indblik i, hvordan du bruger vores hjemmeside. Derudover anvender vi cookies til at understøtte markedsføringen af vores services. Ved at trykke ”Ok, forstået” eller klikke videre på siden accepterer du vores brug af cookies.