Oktober 2019

En god landingside – opskriften til succes!

I virkeligheden har du kun ét forsøg til at gøre et godt førstehåndsindtryk
...og derfor er din landingside vigtig!

 

Hvis dine kunder ikke får et godt førstehåndstryk, er de videre, inden de overhovedet når at kigge på dine ellers lækre produkter og ydelser, du tilbyder. Det er desværre sandheden.

Det er derfor vigtigt, at du designer din hjemmeside efter dine kunders interesser, men også dine mål. Du kan derfor stille dig selv følgende spørgsmål, når du designer din hjemmeside:

  • Hvad er dine/dit mål?
  • Hvad er dine besøgende interesserede i?

Kan du bygge bro imellem det, du ønsker, at folk skal foretage på din hjemme, og det, dine besøgende gerne vil bruge din hjemmeside til, har du fundet opskriften på succes.

 

Brugervenlighed

Når du har defineret dine mål og analyseret dine besøgendes interesser, er næste skridt at gøre det nemt for dine brugere at finde de informationer, de søger! Også kaldet en brugervenlig hjemmeside. Vi anbefaler at have disse fire fokuspunkter for øje:

  • Logisk opbygning
  • Layout og stil
  • Hastighed
  • Universelle ikoner

 

Logisk opbygning

Navigationen er måden, hvorpå dine besøgende kommer rundt på din hjemmeside. Det handler om at opbygge din hjemmeside logisk, hvilket betyder, at du placerer dit indhold efter, hvad der giver bedst mening.

For eksempel skal hovedmenuen tydeligt vise, hvor dine kunder finder dine varer. Vi anbefaler også at have et søgefelt, så i tilfælde af, at dine kunder er i tvivl, kan de altid søge svaret her. Det er også vigtigt at huske på dine kunders forventning – det vil sige, når de trykker på logoet på din hjemmeside... forventer mange at blive ført til startsiden.

 

Layout og stil

Hver har sin egen smag, men der er nogle generelle retningslinjer, som gælder for alle. Der findes forskellige layouts, og her vælger du det, du godt kan lide, og det, du synes passer til din virksomhed og branche. Herudover er det vigtigt, at din hjemmeside er ensartet. Det vil sige, at du anvender samme skrifttype, samme billedstil. Det er vigtigt at have en rød tråd igennem din hjemmeside. Vi anbefaler også, at du ikke bruger for mange vilde farver, da det hurtigt kan blive overvældende og skræmme folk væk.

Hertil er det også vigtigt, hvor du skriver dine tekster og indsætter dine ting på landingssiden. Husk altid på, at det skal være logisk. Det betyder, at du så vidt muligt skal holde dig fra lange, tunge tekster – det er vigtigt at huske på, at mange skimter, og derfor kan det være en god idé at anvende punktform.

Din målgruppe er det vigtigste

Alt, hvad du foretager dig på din hjemmeside, skal være målrettet din målgruppe! Det er derfor vigtigt, at du skriver i et sprog, som din målgruppe forstår. Undgå derfor fagtermer – for selvom det er logisk for dig, er det SLET ikke sikkert, at det er logisk for din målgruppe.

Hvad vil du gerne have dine kunder til på din hjemmeside?

Her kommer vi tilbage til dit mål? Afhængig heraf kan det være en god idé at opfordre til handling via en knap ”Køb nu”, ”Tilmeld til nyhedsbrev”, ”Book tid” eller ”Kontakt os”. Det er det, som vi kalder Call to Action.


Hastighed

Vi kender formentlig alle sammen situationen, hvor vi kommer ind på en hjemmeside, som kører langsomt, og vi mister tålmodigheden. Og det er selvom vi egentlig var interesserede i en ydelse eller et produkt på hjemmesiden. Vi lever i en teknologisk verden i dag, hvor det skal gå hurtigt – og hvis det ikke gør det, er vi hurtigt videre.

For at få din hjemmeside til at leve op til din målgruppes forventninger, er det derfor vigtigt, at du bruger de rigtige værktøjer. Det vil sige, at du skal bruge billeder, der ikke fylder, og som giver en hurtig indlæsning.

Det vil også hjælpe, hvis du holder dit design enkelt og begrænser dit indhold på siden. Et enkelt design med indhold, der fylder minimalt, betyder, at der skal downloades mindre, når folk besøger din hjemmeside fra deres enhed.

Det kan være svært at vide, om man så får valgt et for enkelt design? Det er derfor vigtigt ALTID at teste din nye hjemmeside fra så mange computere, bærbare, smartphones og tablets som muligt. Så kan du sikre dig, at hastigheden er god på alle enheder.

 

Universelle ikoner

Afslutningsvis, er det væsentlig at tænke i ikoner! Ikoner skiller sig ud, de er enkle og de kan føre til handling nemt og simpelt.

 

Vi har opbygget hjemmesider i 12 år. Skal vi hjælpe dig med din?

Kontakt os   Læs mere aktuelt

Vi skaber også resultater for bl.a.

Cookie og privatlivspolitik

Hos Attityde benytter vi cookies til at få et indblik i, hvordan du bruger vores hjemmeside. Derudover anvender vi cookies til at understøtte markedsføringen af vores services. Ved at trykke ”Ok, forstået” eller klikke videre på siden accepterer du vores brug af cookies.