Scroll videre———
Juli 2015

Attituden var den helt rigtige

Attityde.dk fra Silkeborg skal udvikle flere hundrede hjemmesider i samarbejde med eBay’s danske autodivision.

Fra midten af landet til hele Danmark. Sådan kan det nye samarbejde mellem Attityde.dk fra Silkeborg og den danske afdeling af eBay beskrives.

 

Fra at være et webbureau med speciale i udvikling af lokalt forankrede hjemmesider skal Attityde.dk nu udvikle hjemmesideløsninger til eBay’s kunder i den danske bilbranche, og det glæder direktør Karsten Gråbæk. ”Det er en vigtig aftale for os. eBay er ikke kun en global aktør, der driver udviklingen af handel på internettet. Deres danske afdeling udvikler digitale løsninger til en stor kundegruppe i bilbranchen, og de vil få glæde af vores ekspertise i udviklingen af de mest moderne webløsninger,” siger Karsten Gråbæk.

 

Konkret går aftalen ud på, at Attityde.dk skal levere hjemmesideløsninger til eBay samarbejdspartnere og derved sikre, at de får den mest optimale og moderne kontakt med kunderne. Samtidig bliver webløsningerne integreret med de produkter, som eBay leverer i forvejen, og det gør samarbejdet til noget helt unikt i bilbranchen. ”Vi gør det muligt for eBay’s kunder at få en individuelt tilpasset løsning, der er noget helt andet end de klassiske skabelonløsninger, som bilbranchen er vant til. eBay’s kunder er meget varierede i størrelse, og derfor har det været afgørende, at vores produkter kan tilpasses behovet,” siger Karsten Gråbæk.

 

Den fælles målsætning går på, at der skal leveres over 150 hjemmesider i år og endnu flere i 2016. Der er i løbet af den første måned allerede tegnet kontrakter på mere end 30 nye hjemmesider. ”Forhandlerne får det bedste af begge verdener med denne løsning. eBay kender forhandleren og har forhandlerværktøjet Bilinfo, som integrerer med de fleste markedsføringsplatforme såsom BilBasen og DBA. Attityde.dk har også erfaring med bilbranchen og er eksperter på webløsninger, og i kraft af deres størrelse er de i stand til agere hurtigt for at tilpasse sig markedets ønsker og behov,” siger Andrew Whitehair, direktør for eBays danske motorafdeling, der tæller BilBasen, DBA og forhandlerværktøjet Bilinfo.

 

Han oplyser, at eBay også forhandler med en stor dansk bilimportør om levering af en komplet hjemmesideløsning. Det har ikke været en nem opgave at blive godkendt som leverandør og samarbejdspartner med en af verdens største internetvirksomheder, men for seks uger siden faldt alt på plads, og aftalen blev underskrevet. ”eBay valgte et samarbejde med os, fordi, ja attituden var den rigtige. Og vi er allerede i gang med flere større ordrer som konsekvens af aftalen,” slutter Karsten Gråbæk.

Del på
Kornmod Realskole
Grafisk identitet og meget andet
Folkeferiefonden
Moderne website
Vi skaber resultater for bl.a.