Case
Case
Dato
2020
Kunde
Autocentrum Odense
Ydelser
Hjemmeside
Opgaven
Autocentrum Odense skulle i samarbejde med Bilinfo køres i stilling med moderne website og tredjepartsintegrationer.
I samarbejde med Bilinfo
Via vores samarbejde med Bilinfo kørte vi Autocentrum Odense i stilling til et moderne website, og vi kan lige så godt sige det som det er: Janteloven har ikke eksistensberettigelse, når det gælder Attitydes kendskab til bilbranchen.
Vi er specialister på dette område og producerer årligt hundredevis af hjemmesider til bilforhandlere – både skabelonløsninger og unikke sider. Morten Frederiksen fra Autocentrum Odense tog den unikke vej. Han søgte en udbyder, der kom rundt om hele den firhjulede gesjæft og gjorde virksomheden køreklar til en digital fremtid.
3. generation
Trænger du til nye hestekræfter, kan du trygt besøge Autocentrum Odense, der er et familieforetagende med godt 50 år på bagen. Nu sidder 3. generation ved rattet, og de sætter en ære i at yde god kundeservice. Handel med nyere brugte biler, samt biler fra både ind- og udland, kræver et tidsvarende website – et der gør dig som kunde i stand til at navigere i biljunglen.
Attityde tog turen til fine Fyn og havde en god dialog med indehaver Morten, fordi for os er det alfa og omega at få afdækket kundens forretning.
Design og UX
Vi kom med et oplæg med alt hvad det indebærer i forhold til brugergrænseflade, design og UX generelt; groft sagt hvem, hvad og hvorfor, vi og kunden gør, som vi gør, i opbygningen. Vi forholder os til kundens produkt og hvad de ønsker at signalere. Vi tog derfor ikke køre-, men arbejdshandskerne på.
Dialogen har siden været minimal, men intet nyt er i dette tilfælde godt nyt og frem for alt: Sitet funker for såvel kunderne som Autocentrum Odense.
Alle cases