Case
Case
Dato
2018
Kunde
Raundahl Performance
Ydelser
Hjemmeside, Koncept, Digital strategi
Opgaven
Lars arbejder med nogle af de største sportsstjerner og i de senere år ikke-elitesportsfolk. Det var vores opgave at skabe en hjemmeside, hvor Lars kunne dele sine budskaber og sin faglige viden. Lars booster fysikken, Attityde booster hans digitale strategi, så flere kunder finder vej til hans fysioterapiunivers.
Lidt historie
Uanset om det drejer sig om optimering på håndbold- eller fodboldbanen, på arbejdspladsen eller i privaten, så har Lars stor erfaring inden for rehabilitering. Har du været ude for en ulykke og mistet orienteringen i dagligdagens gøremål, træder Lars til med personlig rådgivning. Han tager med dig på rejsen fysisk som mentalt, så du føler dig hørt og set som individ. Trænger du til fornyet motivation i din genoptræning, er Lars manden at tage fat i. Fra ledergangen til ægteparret, så skaber Lars mærkbare fysiologiske resultater.
Søgemaskineoptimering
Alt det og mere til har vi præsenteret på raundahlperformance.dk. Samtidig holder Lars siden ajour med blogindlæg, artikler og information om de kurser/messer i ind- og udland, han deltager i – og som hans kunder får glæde af gennem øget kropslig forståelse. Han har fingeren på pulsen i forhold til coronakrisen og kommer med vigtige input om mental sundhed til private og ledere i en usikker tid.
Gennem en workshop fik vi øjnene op for kernen i Raundahl Performance. Lars’ budskaber og faglige viden blev gjort enkle og sat på visuel formel bl.a. via en ny menustruktur.
Et website er mere end nye farver og logoer. Det handler bl.a. om at finde virksomhedens keypoints – og dosere dem. Lars’ foredrag blev kogt ned til fire overskuelige emner og siden krydret med lækkert billed- og videomateriale, og vi samarbejder løbende om designet. Søgeoptimering er en essentiel del af det, Lars efterspurgte, og ved fælles indsats sikrer vi mest mulig relevant trafik.
Mere historie
At springe over hvor gærdet er lavest er ikke en mulighed i Lars’ verden – selv for erfarne håndboldspillere og trænere kan Lars virke irriterende kompromisløs, men HEY, det er jo netop dét, der skal til, når du vil have en vedvarende livsstilsændring eller de sidste afgørende marginaler på banen. Lars’ fornemste opgave er at hjælpe kunder med at skabe et liv i balance – og det er der nu frigivet mere energi til takket være en gennemtænkt digital strategi.
Hos Attityde kan vi skrive under på Lars’ kompromisløshed – vores ”boss” Karsten har igennem 3 måneder fået et velment spark bagi til at få det optimale ud af sin træning og blikket rettet mod de knapper, der kan skrues på madmæssigt. Vi har ikke kun solgt Lars’ services bedre, men testet dem på egen krop – og de virker!
Resultatet
Lars puffer gerne til sine kunder for at skabe de ønskede resultater med sit, ifølge kunder, altid rolige og reflekterende væsen. Vores samarbejde skulle vise sig at puffe til hans egen opfattelse af Raundahl Performance, der nu performer stærkere digitalt. Han er steget i antal relevante henvendelser via udvalgte platforme, og vi er stolte af den feedback, han har givet os, nemlig
”Fantastisk at blive modtaget af et professionelt og utroligt behageligt team. Det fik sat en masse tanker i gang omkring min virksomhed.”
Alle cases