Sand Jensen har med Attitydes hjælp fået et grundigt digitalt tjek og de ligger nu godt og solidt på nettet

Kunde: Sand Jensen Automobiler A/S
Type: Hjemmeside
Leverancer: Hjemmeside

Opgaven

Enorme datamængder er kendetegnende for bilforhandlere og det kræver en udbyder af en vis kaliber. Det erfarede Sand Jensen Automobiler, som på den baggrund fik sig en god snak med os hos Attityde. Vi fik til opgave at lappe de digitale huller, at sætte skik på statistikken og skabe bedre sammenhæng mellem den velrenommerede forhandlers fysiske og digitale forretning.

Hvem er kunden?

Nørrevænget, Silkeborg, 1969 – det var her det hele startede for grundlægger Per Sand Jensen, der som nyudlært mekanikersvend solgte biler under åben himmel. Han står i dag i spidsen for en bilhandel med 50 års erfaring i salg og leasing af nye og brugte luksusbiler fra såvel ind- som udland. De fik sig positioneret helt rigtigt under 70’ernes oliekriser, hvor de en overgang solgte motorcykler. Da danskerne igen takket være ændrede konjunkturer fik øjnene op for firhjulede transportmidler, havde de fået etableret et godt kundegrundlag.

Siden har Sand Jensen sat en ære i at opfylde folks bildrømme – og som markedet er i dag, kalder det på en velstruktureret digital kørebane. Attityde varetager både den danske og tyske afdeling af Sand Jensens webkommunikation og har gjort det i en årrække. Vi har glæden af at løse opgaver for dem hver måned.

Leasing er en af grundpillerne hos Sand Jensen og deres ny site skulle være med til at gøre konceptet enkelt og overskueligt – kunderne skal opleve at kunne bevæge sig ind på et transparent leasing-/bilkøbsmarked. I Danmark og Tyskland betragtes Sand Jensen som en tung spiller, hvilket også øger ansvaret om gennemsigtighed.

Processen

Vi har altid øjne og ører åbne for forhandlerens ønsker og for hvad der sker i branchen. Sand Jensen var åbne for vores synspunkter i forhold til digital udvikling. De blev ikke ramt på deres faglige stolthed selvom vi var uenige i f.eks. om hvor meget ”bling bling-fælge” siden kan bære. Dermed kunne vi i fællesskab sikre, at de forbliver i den bilmæssige superliga.

Det har handlet om at skabe et enkelt, gennemsigtigt og genkendeligt udtryk for såvel den danske som tyske side, især hvad leasingdelen angår. Der er bl.a. lagt vægt på interviews med indehaverne – på den måde oplever kunderne at komme tættere på dem, de handler med. Leasing bliver afmystificeret og de kan let bladre igennem det vældige bilkatalog, Sand Jensen råder over. Gennemsigtighed bliver desuden skabt via videogennemgang dels af leasingkonceptet og tilgangen til din bil, når du har den i Sand Jensens kyndige hænder. Hos Sand Jensen får du seriøs rådgivning om biltilbehør – og et overskueligt blik på produkterne hjemme fra kontorstolen.

Resultatet

Sand Jensen har med Attitydes hjælp fået et grundigt digitalt tjek og de ligger nu godt og solidt på nettet. Faktisk så solidt, at de er blevet ”rollemodel” for mange af vore kunder i bilbranchen.

Nok har vi hos Attityde fødderne plantet i den jyske muld, men vi rækker gerne hånden op, hvis du spørger om vi har tjek på online bilsalg. Vi vil endda gå så vidt som til at sige, vi kan ALT inden for dette område - på nær at få duften af lædersæder ud gennem skærmen!

Som i trafikken er vi IKKE kommet sovende til den position, vi har med hensyn til websites og markedsføring inden for bilbranchen – blot glæder vi os over, at vi er tænkt ind som teknisk sparringspartner i Sand Jensens øvrige projekter og over at have været i stand til at gøre Sand Jensen Automobiler til reference for størstedelen af de henvendelser vi får fra bilforhandlere. Vi står klar til at give din bilhandel et markedsføringsmæssigt serviceeftersyn.

Har du en idé eller udfordring? Så kontakt os