Case
Case
Dato
2023
Kunde
Siim Båd & Motor A/S
Ydelser
Hjemmeside, Professionel video, Webudvikling
Introduktion
Som et af Skandinaviens største bådhuse har man brug for en hjemmeside med flotte billeder, som indlæses hurtigt – uanset om de skal vises på telefon, pc eller tablet.
Det fik Siim Båd & Motor A/S hos Attityde.
Processen
Bådene skal præsenteres indbydende med flotte billeder, men siderne skal naturligvis indlæses hurtigt. Et af de store mål var at løse denne udfordring.
Attityde har opnået det med et smart greb: Billederne på en side genereres kun i den opløsning, der er nødvendig for den type af enhed, som de skal vises på. Altså: Ingen store billeder på små telefonskærme.
Billederne indlæses også først efterhånden som brugeren scroller ned ad en side. Det kalder vi lazy loading.
Siim Båd & Motors nye hjemmeside laver automatisk annoncer til online-markedspladser for både. Det sker gennem et XML-feed, der er integreret med DBA+, Scanboat og Boat24. Feedet udtrækker data om bådene og genererer derved annoncerne med billeder til.
Siim Bådes profilfilm
Vi vil anbefale både vores kunder og forretningsforbindelser at kontakte Attityde, hvis de skal bruge en ny hjemmeside. [...] ”Nørderne” hos Attityde har forstået at gøre tekniske hjemmeside-termer forståelige for båd-tosser med begrænset it viden.
Sælger, Siim Båd & Motor A/S
Resultatet
Der kommer nu flere henvendelser direkte til virksomhedens sælger. Det skyldes blandt andet, at den nye side er optimeret til mobilvisning, hvilket giver mange af de besøgende en bedre oplevelse.
Alle relevante medarbejdere kan nu oprette produkter, hvor det før afhang af en enkelt person. Det gør Siim Båd & Motors arbejdsgange hurtigere. Ifølge sælger Peter Fris er det utrolig nemt at tilgå, rette og oprette produkter. Billeder tilpasses ligeledes nemt, så det er lettere at holde hjemmesidens indhold opdateret.
Siim Bådes hjemmeside
Baggrund
Siim Båd & Motor A/S er et af Skandinaviens største bådhuse. Virksomheden forhandler og importerer nye og brugte både og bådmotorer.
I Them ved Silkeborg ligger Siim Båd & Motors showroom, hvor du kan opleve over 200 både på et gigantisk areal, både ude og inde. Desuden finder du en udstyrsbutik, der tilbyder tilbehør og reservedele fra alle de kendte mærker.
Alle cases